Country stil.

Velkommen til Roser er rødes blog.

Jeg hedder Carina og jeg er indehaver af webshoppen Roser er røde. Jeg har oprettet denne blog, hvor jeg vil vise billeder og forhåbentlig give lidt inspiration videre til dig vedr. indretning i den landlige stil. 

Det landlige look eller country stilen, har været “trendy” i snart en del år og der er forskellige “retninger” indenfor country stilen. Der er french country, italiensk country, engelsk country og svensk country som er nogle af de mest dominerende stilarter indenfor det landlige look. Hvor de sydeuropæiske lande har metal, sten og mørke slidte træsorter, har det svenske meget tapet og malet træværk. Det nordiske look har de seneste år, været præget af det hvidmalede og pastelfarvede – såkaldte sommerhus look.  I Danmark har vi en god tradition for, at hente inspiration udefra og gøre det til vores eget nordiske look.

Jeg henter inspiration fra de forskellige stilarter, men jeg synes særlig godt om den engelske country/cottage stil – godt blandet sammen med lidt fra den svenske, franske osv.

De søde engelske cottages med blomsterrige haver. Indrettet med hygge og charme. De elsker mange blomstermotiver, både på tapeter, på møbler og på porcelæn og englænderne elsker deres 5 o’clock tea, breakfast tea osv serveret i smukke tekopper. Og mændene har ingen problemer med blostermotiver og romantisk look. Måske de er “flasket op” med det og tager ikke så meget notits af det, som nogle danske mænd gør.

Af smukke spændende Engelske mærker, er der Royal Albert, Emma Bridgewater, Burleigh, Susie Watson, Cath Kidston m.fl.

Find Emma Bridgewater her.   

 Danske Ib Laursen og Svenske Strömshaga, er nordiske mærker i landlig stil med mange smukke varer som passer perfekt ind i stilen. Alle sammen spændende mærker. Vi har hos Roser er røde valgt at fokusere på Emma Bridgewater og Susie Watson, hvor vi har eneforhandler retten på Bridgewaters fajance og alt fra Susie Watson. Suppeleret med Ib Laursen og Strömshaga.

Emma Bridgewaters fajance har iøjnefaldende designs og falder man for det, er det sjovt at følge med i grupperne på facebook, hvor gamle udgåede skønheder bliver solgt for op til 8-10.000 kroner. Deres fajance er håndlavet i Stoke on Trent, kun ovnfade bliver lavet i udlandet, da de skal kunne tåle de høje temperaturer. Emma Bridgewater har særlige regler for, hvad udenlandske forhandlere må købe ind til deres butikker, men hvis du er faldet for noget jeg ikke har i butikken, er du velkommen til at skrive en mail til mig, så vil jeg prøve at bestille det hjem. En lille anbefaling; hvis du er i midt-England, kan det anbefales at tage en rundtur på Emma Bridgewaters fabrik i Stoke on Trent. Det er både spændende og hyggeligt at se hvor de fremstiller deres fajance.   

            

Susie Watson er hurtigt blevet populært herhjemme og over hele Europa og det skyldes deres smukke, rolige og nostalgiske designs. Deres fajance bliver fair trade produceret på Sri Lanka og alt er håndlavet – også metervarer, møbler, køkkentilbehør m.m. Kvaliteten er super og man mærker med det samme, at det er “kram” man har i hænderne.

                                                                                                                                       

Find Susie Watson her.

Susie Watson fortæller, at hun lader sig inspirere af mønstre og designs fra forskellige dele af verden. Noget kalder hun f.eks. nordisk – gustaviansk, andre mønstre kan være, indiske kameler eller cirkus osv. Og det passer ind både i engelsk, nordisk og sydeuropæisk country stil.

Roser er røde er meget glade for at have både fajance, tekstiler m.m. fra Susie Watson.


Find Ib Laursen her.

I februar var jeg og min indkøbs konsulent Pia, på Messe i Herning, for at se på de nye trends i boligindretningen i Danmark. Det viste os, at de mørkere træsorter og i det hele taget rå træ, kommer mere ind i vores hjem, samt metal, og sten. Ib Laursen, som vi har haft i butikken helt fra vi startede, havde helt tjek på stilen, som nogle kalder den industrielle moderne landstil (industrial modern farmhouse style).  De havde en meget stor stand, hvor man følte sig, som på et indisk marked hvor de fremviste masser af skønne varer, som I kan se nogle af i shoppen.

Det slidte look er også stadig populært og pastelfarverne var der også stadig over det hele, men nu mere støvede i nuancerne og meget smukke. Både Emma Bridgewater og Susie Watson passer perfekt ind i fremtidens landlige trends. Som I bl.a kan se på ovenstående billeder.

Fra at være mere skarpt defineret som enten Fransk landstil, Nordisk landstil, Engelsk landstil m.m. er den landlige stil nu mere en “blandet landhandel” sågar med indiske input. Så der er rig mulighed for at skabe sin helt egen personlige stil, uden at ligne “alle andre”.

Du kan hente masser af inspiration på f.eks. Instagram, Pinterest, facebook m.m.

Nu vil jeg slutte for i dag og ønske jer alle en dejlig weekend.

Kh Carina

 

Find Strömshaga her.

Loading

4 comments / Add your comment below

  1. Tillykke med din nye blog. Det ser så smukt og indbydende ud det hele. De kærligste hilsener, Hanne

    1. Mange tak Charlotte ❤ Det må jeg kigge på – det med fast læser ?
      Tak ??
      Kh Carina

Skriv et svar til kontakt@rosererroede.dk Annuller svar