Julen 2020


Så er der kun et par dage til jul og jeg drømmer stadig om en hvid jul 🙈😁 Hi hi eller ho ho burde jeg nok skrive..

Kære dig. Julen 2020 🎄🎅🏼 I år sammen med langt færre end vi plejer. Coronaen kaster mørke skygger på sin vej men hey den kan ikke få lov til at stoppe julestemningen, hyggen, børnenes forventning, den lækre julemad, stjernerne i øjnene på store og små og håbet om snarlig nye og bedre tider… hvor vi igen kan samles og kramme hinanden. Smile og grine imens vi ser ind i hinandens øjne uden en skærm imellem… nye tider hvor vi igen kan tage ud og høre musikken live, gå i teatret og meget mere. Men små skridt ad gangen…

og hvad mon vi så tager med af gode ting fra dette år og ind i det næste? Har vi lært noget af Coronaen. Gad vide om vi kommer til at gøre ting lidt anderledes, tænke lidt anderledes efter alt det vi har været igennem i dette år.

Når jeg kigger tilbage synes jeg at jeg har jeg lært mere om, hvor skrøbeligt livet er. Jo jo det vidste jeg også før men i år blev det sat rigtigt på spidsen. Pludselig blev jeg bange for at blive ramt at denne nye og ukendte virus som spredte sig i europa som lynild og bange for at den ville ramme min gamle far eller andre i min familie.. samtidig mistede jeg i foråret en gammel veninde til kræft og puh det var som om sygdom og død kom så meget tættere på. I efteråret fik min søde, smukke veninde, min brudepige, min søns gudmor og hende der altid er der for mig, så også kræft og andre sygdomme oven i og det var og er stadig bare så hårdt… men hun kæmper så sindsygt flot og hun er stærk… for viljestyrke og håb går hånd i hånd.

Alt dét sætter tanker igang om éns eget liv og det der virkelig betyder noget… kærligheden og nærværet til dem man holder allermest af – Og også at det er så vigtigt, at dét man arbejder med hver dag, er noget der giver én glæde. Vi bruger så mange timer på vores arbejde hver dag, så hvis ikke det giver noget glæde tilbage, så er det med at kigge sig om efter noget andet. Min webshop og butik har mærket coronaens barske konsekvenser. Jeg har tydeligt mærket, at der er blevet fokuseret på overlevelse og ingen luksus. At man køber ind i nemlig, årstiderne, zalando og andre store webshops. Og ligesom den lille frisør, delikatessebutik osv. har haft det hårdt, så har de små webshops også. Jeg er bestemt ikke den eneste der har mærket de økonomiske konsekvenser af Corona. Men jeg føler mig alligevel heldig. Mine faste kunder har ikke svigtet og jeg har ikke skulle hoste op med en dyr husleje hver måned, da min shop ligger på vores egen matrikel. Så jeg har holdt modet oppe og kunne fokusere på andre ting i forbindelse med boligindretning. Læst bøger om emnet som jeg har haft liggende længe og er blevet mere sikker på hyggehjems stil de kommende år. Jeg har også kunne fokusere på mine familie. Vores skuffede unge mennesker herhjemme som måtte aflyse USA rejse i 4 md. Jobs der forsvandt. Det sociale liv som for dem er ALT, forsvandt og meget mere.. Men de er bare så stærke og positive – trods alt – heldigvis ♥️ og så var der én der tog på højskole og en anden som også gør det lige om lidt..

Jeg har mærket hvor forbundet jeg er med min egen lille familie men også med mennesker omkring mig og med alle mennesker i det hele taget, vi er alle i samme kæmpe store familie på vores lille jordklode… og dét vi gør hver især, det betyder faktisk noget. Det kan sætte ringe i vandet og sprede sig, på den gode måde.

Jeg håber at vi vil bygge os selv og vores samfund omkring os op igen med lidt mere omtanke, med lidt mere respekt for vores medmennesker, omgivelser og vores dyr… men mest af alt med en styrke og kærlighed til vores nærmeste som vi nu kender lidt bedre og måske sætter lidt mere pris på.

Juleaften… Denne aften vi alle holder af.. Vi må ikke synge eller gå rundt om juletræet men vi må gerne synge udenfor… så det kommer vi til at gøre her hos os og vi vil grine og snakke. Se på familiebilleder fra gamle dage, spille spil og se Disney’s juleshow. Og ja vi bliver kun 6. Men vi vil alle gøre vores for, at det bliver en dejlig jul…og vi kommer helt sikkert til at spise til vi revner..

Jeg vil ønske dig den mest hyggelige og rare jul. Jeg håber du er rask og at du er sammen med dine aller nærmeste.. Jeg vil også ønske dig et godt NYT år med spændende udfordringer, glade stunder og hvor lyset tændes i coronamørket og giver os alle lidt mere frihed og glæder ♥️ Det har både du og jeg og resten af den store familie vi alle er bundet sammen med, brug for ♥️

Rigtig glædelig jul

Kh Carina – Hyggehjem.dk

Tip: I år har jeg lavet en kaffe/te snack bar – ligesom sidste år, da den var et stort hit 😁

Borddækningen bliver med grønt fra naturen også ligesom sidste år 😁


julemuffins med gulerod og smørcreme med Nutella og knuste julestokke 

Loading

Skriv et svar