Lidt nyt fra mig

Hej til alle jer der følger med mig på min rejse med boliginteriør og indretning i rustik og landlig stil.

Jeg har været lidt stille i længere tid og det er der en grund til. Jeg har haft brug for at fokusere på mine aller nærmeste, fordi jeg er blevet syg og kæmper lidt med dét. Flere af jer har spurgt ind til det. Tak for jeres betænksomhed – det varmer mig rigtig meget.  Dét at skrive offentligt om alt det der er sket, er grænseoverskridende og underligt, da jeg synes at sygdom er meget privat og jeg søger ikke opmærksomhed omkring det overhovedet og jeg har derfor været lidt nølende med at fortælle om det. Også fordi jeg stadig mangler nogle undersøgelser. Men her får du alligevel et lille referat af hvad der er sket indtil nu…

Det startede for mere end 2 md siden. D.3/3 Jeg blev vaccineret med Astra Zeneca. To dage efter fik jeg et black out på en badebro i Nivå. Faldt forover med hovedet først, brækkede næsen, slog hovedet, tænderne, munden osv. Det blødte voldsomt men det gør det når det er næse og mund.. Hillerød skadestue undersøgte mig og jeg kom hjem med anvisning om at holde mig i ro, bestille tid hos tandlægen og være forberedt på at det kunne bløde fra næse og mund i 4-5 dage. Hovedpinen som følge af hjernerystelsen, skulle aftage i løbet af en uges tid. Efter 2 1/2 uge blødte jeg stadig fra næse og mund – ganske vist ikke så meget men jeg havde også stadig hovedpine hver dag, koncentrationsbesvær, svimmelhed og jeg havde også diarré hver dag. Jeg tænkte at jeg nok bare havde fået en kraftig hjernerystelse men for en sikkerheds skyld ringede jeg til min læge og bad om at få taget en blodprøve – for lige at udelukke Astra zeneca bivirkningssyndromet… Den prøve blev taget og dagen efter ringede min læge mig op og sagde at nu skulle jeg pakke en lille taske og tage på Hillerød hospital hvor de ventede på mig. Mine blodtal var “helt i skoven” og særligt blodpladeniveauet (Astra Zeneca) var meget lavt.

Derfra er det som om resten af historien er en ond drøm jeg stadig ikke er vågnet fra.

På Hillerød fik jeg taget blodprøver hele tiden. CT Scannet mit hovede for at udelukke at der var flere blodpropper på vej. Ultralydsscannet mine ben. Skulle så overføres til Rigshospitalet men blev stoppet på parkeringspladsen ved hillerød hospital, da de havde fået mulighed for at lave endnu en CT scanning. Denne gang af overkroppen. Efter denne scanning kom min søde læge ind på stuen og satte sig på sengekanten og vi snakkede hunderacer og ganske langsomt fik så han forklaret, at han var nødt til at sætte mig i en kræftpakkeforløb. (What!) Scanningslægen mente jeg havde en tumor i tarmen (selv om han ikke havde kunne se den) men min lever var fuld af metastaser.

Min reaktion var “neeej det kan ikke passe og jeg smilede til lægen (helt skørt) imens beskeden begyndte at synke ind. Og så var det så lige dér at verdenen stoppede for mig. Selv om lægen sagde at han havde rådført sig med en kollega på rigshospitalet som mente at leverens udseende kunne skyldes andre ting, ja så havde ordet “kræft” stemplet sig ind i mine hjernebaner. Jeg var helt tom og ville bare hjem. Christian hentede mig og jeg bad ham stoppe på vej hjem ved skoven og gik vi en lille tur hvor jeg fortalte ham nyheden. Så stoppede verdenen også for ham.. De næste dage gik eller kørte vi bare ture rundt omkring og var kede af det. Indvendigt nåede jeg hurtigt at planlægge min egen begravelse og sælge huset m.m.

Herefter fulgte flere undersøgelser og 14 dage efter den voldsomme besked, blev jeg MR scannet. Resultatet viste, at der ikke var kræft men anden leversygdom. Og en leverbiopsi ugen efter viste det samme.. så kunne vi græde af lettelse men en ny uro ventede, da jeg fik at vide at min lever har det rigtig dårligt og at jeg skal forberede mig på at der ligger en levertransplantation forude og venter.

I starten af juni skal jeg kikkert undersøges i tarmene og spiserøret fra den ene ende til den anden… 🙈for lige at få tjekket den del med og derefter skal jeg tale om min fremtid med en leverekspert… så må vi se.

Det blev en lang historie og og der udeladt en del men det store billede er vist tegnet meget godt op. Symptomer fra leveren har jeg fået undervejs i forløbet og det føles som om at min lever meget hurtigt får det værre. Jeg har en autoimmun sygdom i leveren som ikke kan behandles.. men det havde jeg ikke symptomer på før vaccinen.

Jeg tror selv at noget der har ligget og ulmet i min krop igennem længere tid reagerede mit immunforsvar på og kom på alvorlig overarbejde da jeg blev vaccineret.

Nok om det. Det føles stadig lidt underligt at fortælle dette offentligt og jeg har ikke flere svar eller forklaringer pt. Men du skal vide at jeg har det ok. Bliver hurtigt træt og må hvile mig men jeg er så taknemmelig for, at jeg er så heldig at have min søde kærlige familie omkring mig – de bedste veninder og så alle jer der følger mig på instagram, facebook og her på bloggen. Også tak til alle jer der trofast handler i min lille shop. Tak, tak ♥️ Det betyder så meget. Jeg hygger mig med at pakke jeres pakker ♥️

Og så er jeg altså sikker på jeg skal være her mange år endnu ♥️ Men når livet tager en stor vending så er det dem der er nær og dé ting der betyder mest som er vigtigst – og som træder frem og ligger foran alt andet.

Dette ene liv vi har, skal være rart og fyldt med kærlighed, tilgivelse og øjeblikke der betyder noget. Og jeg ved godt det lyder så kliché agtigt men når livet pludselig bliver vendt på hovedet, så er det dét man vil dyrke. Ikke stressen og irritationerne – ikke hvad andre tænker om én og om man gør ting godt nok. Man bliver gammel, syg og kedelig af det.

Jeg vil være glad – og jeg er stolt af mange ting i mit liv. Mine børn først og fremmest, Christian selvfølgelig men også af min uddannelse, mine år som børnehaveklasseleder, mit spring ud i at være selvstændig med egen webshop, senere butik og café og mange andre ting også… men også alle de svære ting der har formet mig, venner der er kommet og dem der er gået igen, dem der døde undervejs, Dem der gjorde mig bekymret, dem der fik mig til at græde, dem der udfordrede mig osv.

ingen går igennem livet uden at blive ramt..

Men dét der fylder mest er heldigvis de gode ting og det som jeg føler mig beriget af, og det jeg har oplevet som jeg er vokset af.
-Det er kærligheden til mine nære og kære og til livet, naturen, dyrene og også kærligheden til alle dem der har fået mig til at grine, dem der har værdsat mig og den jeg er på godt og ondt, dem jeg har kunnet snakke med i dybe alvorlige samtaler og de lette og fornøjelige – Dem holder jeg fast i, dem vil jeg dyrke og have mere af…

og Christian og jeg har også fået sat vores fælles liv i et nyt perspektiv, efter alt hvad der er sket.

undskyld det blev lidt langt og måske lidt rodet at læse men 1000 tak fordi du læste med ♥️ kh Carina