Vinterglæder

Hej alle sammen.

Januar lakker mod enden og det er stadig vinter i Danmark. ? Lyset vender tilbage – dagen er tiltaget med over en time. Ja, er det ikke bare skønt! Og sneen lyser også op. Det gælder om at holde fast i de gode ting i denne lange måned og ovenpå en december fyldt med arrangementer, ja så synes jeg at januar er den bedste måned til lidt selvforkælelse. For efter en julemåned hvor vi har fokuseret på familien og på at glæde børn, ældre, veninder, kærester osv., så synes jeg godt man må rette blikket lidt ind på sig selv og gøre mere af dét som man synes man selv har behov for. Om det er at læse en god bog, – psst…jeg vil gerne anbefale dig “Dødevaskeren” af Sara Omar, hvis du endnu ikke har læst den –

eller du kan også tage én du holder af med i biffen,  – Jeg synes “A star is born” var ret god, men der er flere jeg har lovet mig selv jeg skal ind og se. Tænk over det – hvad vil du gerne vil gøre for dig selv i denne måned? Mange kaster sig over slankekure og fitness i januar. Pyhh det kan godt virke lidt stressende på mig. Jeg kan bedre lide at tænke over, hvad kan jeg gøre for at min krop, mine tarme, min hjerne og mit humør bliver lidt gladere, for sundhed sidder både fysisk og psykisk i min krop. Er jeg stresset, så kaster jeg mig over usunde ting… og så er det ikke de usunde ting jeg først skal ændre på, nej det er de ting der gør mig stresset. Og for mig handler det ofte om, at jeg ikke får sagt fra overfor andre og de ting som forventes af mig. Det kan både være familiemæssigt og job mæssigt. Eller at huske at bede om hjælp. Det er bare noget af det sværeste. Men når jeg får det gjort ind i mellem, så bliver jeg lettet inde i mit hoved og jeg får igen lyst og overskud til at kigge på dét jeg putter i munden og ændre lidt på mine vaner. Der skal nogen gange så lidt til…

Og når emnet er selvforkælelse så er her et tip til dig: Vintertiden kan nemlig ofte være hård for din hud og januar-selvforkælelse, kan også være at få sig nogle nye lækre ansigts produkter og Munkholm laver altså de lækreste naturlige cremer til rigtig fornuftige priser. En ansigtscreme til under 100kr som bare er så rar for huden. Det er bare helt ok i min verden. Min hud reagerer i vinterperioden med tørre, lidt skællende pletter omkring øjenbryn og næse, men det slipper jeg helt for med ansigtscreme og serum fra Munkholm. Cremen er så blød og trænger hurtigt ind i huden – Serum på de steder, jeg ved kan blive rigtig tørre. Og supersalven på mine læber. Den er umiddelbart lidt hård i konsistensen, men lad den smelte lidt imellem dine fingre inden du putter den på. Du kan sagtens putte læbestift eller gloss ovenpå. 

Det er rart med lidt luksus der ikke koster en bondegård. Er du til de lækre natursæber, så dufter “Pink champagne” himmelsk. Brug den i badet eller ved håndvasken ♥️ 

Januar er også lidt af en hyggemåned for mig. Forstået på den måde at det er midt i vinter-årstiden og der er langt til det grønne forår. Så i boligindretningen er det så hyggeligt med lys i stager og lanterner. 

Se også frem mod det grønne forår med potter med tulipaner, påskeliljer og meget m.m, stil dem i grupper så de syner af mere – det ser bare så herligt ud. Til sidst vil jeg anbefale dig at købe citroner. De pynter i køkkenet og er fyldt med de gode c-vitaminer og forkæl evt. dig og familien med saft fra Cordials med lemon og lemongrass . Den smager af sol og sommer og c-vitaminer. I det hele taget er jeg vild med alt med citron smag i Januar. Jeg putter citronskiver i vandet vi drikker, bager citron kage, laver lemon curd osv. Alle de gode c-vitaminer som vi har så meget brug for imens der stadig er lang tid til sommer. Og lidt af det søde skal der være plads til en gang i mellem. Jeg giver dig her en opskrift fra Valdemarsro, på en lækker lemoncurd. Jeg har dog tilsat lidt af Cordials lemon saft også..

Lemoncurd: 

  • saften fra 4 økologiske citroner + revet skal fra 2 af citronerne
  • 3 æg
  • 170 gram sukker
  • 70 gram smør i tynde skiver

Fremgangsmåde:

Citronsaft, æg og sukker piskes sammen i en gryde ved middelvarme, det må ikke koge. Pisk i et par minutter. Derefter tilsættes smør og citronskal, fortsæt med at piske indtil det starter med at tykne. Når konsistensen er helt rigtig, prøv at tage lidt op på en ske, så tages det af varmen og hældes igennem en sigte ned i det glas det skal opbevares i.

Jeg vil tro det kan holde omkring en lille uges tid og ellers kan den fint fryses ned.

(Pssst.. det fine glas med låg, kan der nok være ca. 1/2 liter lemoncurd i, eller mere. Det er større end det ser ud og hvis man har flere kan de stables og de koster kun 22kr.) http://rosererrøde.dk/skale/1181-glaskrukke-med-lag.html

Her er også en opskrift på en citronkage. Jeg har afprøvet en ny idag, men har ikke smagt den endnu, så jeg ved ikke hvor god den er. Derfor vedlægger jeg denne ældre opskrift. Men i denne gamle opskrift ville jeg idag ændre lidt, så alt melet ville være glutenfrit, men man kan jo gøre præcis som man synes. 

Nu vil jeg bare ønske dig en fortsat dejlig januar. Februar nærmer sig med vinterferie for børnene og forhåbentlig med mere sne og kulde. Og til til dig, vil jeg ønske dig mere selvforkælelse. Husk… At når du gør noget godt for dig selv bliver du gladere og det smitter af på dem der er omkring dig ?♥️

Som tak fordi du læser med her på bloggen, får du en rabatkode på 25% som fratrækkes dit næste køb hos  http://www.rosererrøde.dk

Indsæt koden: BLOG2019 – Rabatkoden er gyldig indtil 1/2 – 2019

Kh Carina

Klik her for at kommentere på indlægget.

Loading

Skriv et svar