Feburar kalender 2018

1. februar og vi har stadig én dejlig vintermåned forude. Børnene holder snart vinterferie og lad os håbe de får noget sne at boltre sig i ❤️ Det bliver stadig lysere for hver dag der går. Dagens lyse timer er tiltaget med ca. 1 time og 30 minutter. Små vintergækker og erantis er allerede dukket op i haverne og skovbunden og de lyser op i den mørke muld. Alt sammen er med til, at vi så småt begynder at se fremad mod foråret som lurer i løbet af marts, april og maj. Men husk det ofte sner, også i April, som Prince så smukt synger i sangen “Sometimes it snows in April” (tryk på linket for at lytte). Hvis vi allerede nu forventer at varmen venter lige om hjørnet, bliver de næste måneder lange og tunge at komme igennem. Lad os i stedet fejre vinteren, kulden og blæsten og som jeg også skrev sidst, er det en god tid til at se lidt indad, kigge lidt på livet og hvad man har lyst til og drømmer om, tid til også at lade sig inspirere, læse bøger, se en god tv serie og hygge med familien i stearinlysets skær.
Januar har i medierne, været fyldt med slankekureog sunde kostråd alle vegne og jeg går også ind for at leve sundere og med flere grøntsager og mindre sukker. Derudover lever jeg også glutenfrit og laktosefrit. Men der skal også være plads til at spise usundt en gang imellem uden at føle at man “synder”. Det hører med til et almindeligt liv, at nyde noget særlig lækkert ind i mellem.

Jeg ønsker dig en dejlig februar måned. Jeg skal på Formland messe i februar og blive inspireret af forårets trends. Derudover skal jeg arbejde på en lille udvidelse af shoppen med en lille bitte café. Jeg vil løbende holde jer orienteret.
Derudover kommer der en boligreportage fra vores hjem her i Allerød, i ugebladet Søndag i løbet af de næste par måneder. Det skriver jeg mere om, når vi nærmer os.
Februar er også måneden med Valentins dag, hvor vi fejrer kærligheden. Det er d.14.feb.
Her er februars kalender. Til at printe ud eller bruge som baggrund på din i pad eller pc. Link til fuld størrelse, tryk her.
Kh Carina/Roser er Røde

Loading

Skriv et svar