Hej fra mig og hyggehjem.
Det er et stykke tid siden jeg har lavet et indlæg men nu er jeg her igen.
I dag torsdag d. 4 juni åbner min lille butik og café i Allerød igen. Vi kommer til at holde åbent hver torsdag og hver søndag kl 14-17.
Vi har set frem til og arbejdet os frem mod denne dag og indrettet det, så du kan føle dig tryg hvis du kigger forbi. Vi skal stadig passe godt på os selv og alle andre.
Vi har kun udendørs servering i caféen og regner det, holder caféen lukket. I butikken er der plads til max 2 kunder ad gangen. Kig ind og se inden du går ind.
Sommeren er over os og mange forbereder sig på en sommerferie hjemme i Danmark. 2020 er et skelsættende år og et år vi kommer til at huske for altid. 2020 har på mange måder vist os, at dette er et år, hvor vi skal stoppe op og reflektere og måske er det tid til at ting skal forandres. Det håber jeg i hvert tilfælde, for så kommer der da noget godt ud af det.
Måske er det små ting der ændres personligt og med de nærmeste omkring os, men også regionalt, nationalt og globalt kan små ændringer gøre en forskel for kommende generationer.
Som pædagog og børnehaveklasseleder i 10 år, har jeg tænkt meget på skolebørnene i denne tid. Noget som er “poppet op” i min erindring er, hvordan en tidligere skoleleder proppede 30 nye skolebørn ind i mit klasseværelse som var ca. 50 m2
Bevares, jeg fik en pædagog mere i klassen også, men som hun og jeg hurtigt kunne konstatere, så handlede uroen i klaseværelset ikke om de mange børn, men om den lille plads. De kunne have sat 4 voksne mere ind i klasseværelset og uroen ville bare blive større. Ingen kunne gå på toilettet uden fysisk at komme til at røre ved en eller flere af de andre børn. Der var en støj uden lige, urolige børn og dårligt indeklima. Luften hang tyk af dampende børn, uanset hvor meget vi luftede ud i frikvartererne. Efterårs infektionerne var en plage for familierne og halvsyge børn kom i skole og smittede andre… At være kreative ift planlægning af undervisning udenfor og i andre rum, blev vi gode til, men man skal ikke glemme at det meste af dagen, var børnene i klasseværelset. Det kan vi ikke være bekendt at byde børn eller de voksne som skal have en arbejdsdag til at fungere med børnene.
Jeg håber at denne skræmmende tid, har lært os alle, at vi ikke skal stå, sidde eller i det hele taget være så tætte. At vi har brug for ”rum” omkring os for at kunne fordybe os. For at kunne arbejde. Det gælder jo alle arbejdspladser. Også at vi skal kunne vælge hvem vi inviterer ind i vores personlige sfære og det gælder også børnene.
Det var en lille personlig reflektion omkring Corona, men der er så meget mere jeg håber ændrer sig.
Oven i denne urolige Corona tid, skete der så det grusomme mord på George Floyd i USA. Jeg blev som alle andre rystet over at dette sker i 2020… og de sidste dages raceuroligheder omkring dette tragiske og helt urimelige dødsfald giver også stof til eftertanke. Black out tirsdag handlede om at sætte fokus på racediskrimination og om at give det plads på éns egen profil på fb eller instagram. Jeg vil gerne anbefale dig at følge @trinitysierra hvis du er på instagram. Hun fortæller bl.a. om oplevelser som hun og hendes familie har oplevet pga deres hudfarve. Derudover lægger hun smukke billeder og refleksioner op om moderskab og familie.
I alt dette er det også værd at reflektere over hvordan vi behandler andre end hvid hudfarve herhjemme. Det er et varmt emne og du behøver ikke være enig med mig og jeg ønsker ikke at pådutte andre mine holdninger – men her tillader jeg mig bare at lufte mine egne holdninger.
Min erfaring er desværre at der skal så lidt til, før folk synes de kan tillade sig, at kommentere på andres herkomst eller hudfarve. Jeg er pæredansk men har mørkt hår og brune øjne. Jeg har i min barndom især oplevet ældre danske kvinder kommentere mig med f.eks. “gå hjem og vask dine grimme sorte øjne med sæbe” og deres sure og vredladne ansigter skræmte mig. Som plejemor for en lækker sortkrøllet pige ved jeg, at denne opførsel kun er blevet værre. Det er ofte de små ting i hverdagen der sætter spor og som gør de unge hårde udenpå. En lille ting som at gå over på den anden side af gaden hvis du møder et par unge mænd med mørk hudfarve. Eller irriteres over kvinden med mørk hud og tørklæde, med 3 små børn der er lidt længere tid om det ved kassen i supermarkedet… jeg synes det er tid til at reflektere over hvordan vi selv er og agerer og mit ønske og håb er at vi kan opdrage vores børn til at blive farveblinde, når det gælder hudfarver. Det har aldrig været og bliver heller aldrig mængden af pigment i din hud der definerer hvem du er. Vi er rollemodeller for børnene – både vores egne og dem vi møder på vores vej i livet og vi skal forsøge at vise vejen frem.
Min erfaring er desværre at der skal så lidt til, før folk synes de kan tillade sig, at kommentere på andres herkomst eller hudfarve. Jeg er pæredansk men har mørkt hår og brune øjne. Jeg har i min barndom især oplevet ældre danske kvinder kommentere mig med f.eks. “gå hjem og vask dine grimme sorte øjne med sæbe” og deres sure og vredladne ansigter skræmte mig. Som plejemor for en lækker sortkrøllet pige ved jeg, at denne opførsel kun er blevet værre. Det er ofte de små ting i hverdagen der sætter spor og som gør de unge hårde udenpå. En lille ting som at gå over på den anden side af gaden hvis du møder et par unge mænd med mørk hudfarve. Eller irriteres over kvinden med mørk hud og tørklæde, med 3 små børn der er lidt længere tid om det ved kassen i supermarkedet… jeg synes det er tid til at reflektere over hvordan vi selv er og agerer og mit ønske og håb er at vi kan opdrage vores børn til at blive farveblinde, når det gælder hudfarver. Det har aldrig været og bliver heller aldrig mængden af pigment i din hud der definerer hvem du er. Vi er rollemodeller for børnene – både vores egne og dem vi møder på vores vej i livet og vi skal forsøge at vise vejen frem.
Jeg ved dette er et anderledes blogindlæg fra mig idag, men det er også en anderledes tid lige nu. Jeg håber du forstår ?
Jeg ønsker dig det bedste og at du og dine kære er sunde og raske.
Vi må få det bedste ud af denne tid og hvem ved om vi vil huske tilbage på denne tid som en tid der i sidste ende bragte os mere sammen til trods for den større fysiske afstand.
Kh Carina/hyggehjem
